Tips til optimalt indeklima, affaldssortering og energibesparelse

Vand.

Bliv klogere på det våde element og dit forbrug.

Hvor meget vand bruger man egentlig?

En gennemsnitsdansker bruger omkring 100 liter vand i døgnet, og langt det meste går til bad, toiletskyl og tøjvask. Det er altså i badeværelset, du kan hente de største besparelser, ikke i køkkenet.

Hvordan sparer jeg nemmest på vandet?

De bedste råd er også de enkleste:

Tag kortere bade. Bare et minut mindre under bruseren sparer omkring 10 liter vand hver gang.

Sluk for vandet, mens du sæber dig ind, børster tænder eller barberer dig.

Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, før du starter den.

Skyl grøntsager i en balje i stedet for under rindende vand.

Se flere tips hos Brunata og Kerteminde Forsyning.

Hvad gør jeg ved et toilet eller vandhane, der løber?

Kontakt os med det samme, så udbedrer vi det. Et løbende toilet er en af de helt store vandsyndere og kan spilde flere hundrede liter i døgnet, ofte uden at man lægger mærke til det. Et godt tjek: Læg et stykke toiletpapir bag i kummen. Bliver det vådt, løber toilettet.

Hvad må jeg skylle ud i toilettet og håndvasken?

Vådservietter, vatpinde og bind mv. skal i skraldespanden, for de skaber propper i kloakken. Fedt fra stegepanden tørres af med køkkenrulle og smides ud, i stedet for at blive hældt i vasken, hvor det størkner i rørene. Det sparer os alle for dyre og ubehagelige kloakstop.

Varme.

Undgå at fyre for gråspurvene.

Hvilken temperatur anbefales i boligen?

21 grader i opholdsrum og lidt køligere i soveværelset er et godt udgangspunkt. Og her er den gode nyhed for pengepungen: Bare én grad lavere sparer dig for omkring 5 procent på varmeregningen.

Hvordan bruger jeg gulvvarmen rigtigt?

Hvordan bruger jeg gulvvarmen rigtigt?

Indstil temperaturen til nogenlunde det samme i alle rum, så arbejder de bedst sammen for en jævn og behagelig temperatur.

Sørg for ikke at skrue op og ned hele tiden. Gulvvarme sørger for en stabil varme i hele boligen, men reagerer også ”langsomt” på justeringer.

Du kan skrue lidt ned for temperaturen, når du er bortrejst i længere tid. Undlad dog at slukke for gulvvarmen.

Tør ikke tøjet indendørs.

Skal jeg skrue ned for gulvvarmen, når jeg lufter ud?

Nej, det er ikke nødvendigt.

Indeklima.

Opnå det mest behagelige indeklima i dit hjem.

Hvorfor er udluftning så vigtigt?

En almindelig husstand producerer flere liter fugt om dagen, bare ved at bo, altså gennem madlavning, bad, tøjtørring og vejrtrækning. Kommer fugten ikke ud, sætter den sig som dug på ruderne og kan i værste fald give skimmel. Luft derfor ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter, hele året rundt.

Hvordan undgår jeg fugt og skimmel?

Brug emhætten, når du laver mad, og luk døren til badeværelset, når du bader.

Tør ansamlinger af vand af efter badet og luft ekstra ud.

Tør helst tøj udenfor eller i tørretumbler, ikke på tørrestativ i stuen.

Lad luften cirkulere: Ryk møbler et par centimeter fra ydervæggene, og hold ventilationsventiler åbne og rene.

Hvordan undgår jeg dug på indersiden af vinduerne?

Dug på indersiden er et tegn på, at luftfugtigheden er for høj, og at boligen trænger til mere udluftning. Følg rådene ovenfor i et par uger. Hjælper det ikke, så kontakt os, så kigger vi på det sammen.

El og energi.

Spar på strømmen og din pengepung.

Hvor kan jeg spare mest på strømmen?

De store forbrugere er typisk tørretumbler, opvaskemaskine, vaskemaskine og gamle køle- og fryseskabe. Vask ved lavere temperaturer, fyld maskinerne helt op, og hæng tøjet til tørre udendørs, når du kan. Det mærkes hurtigt på elregningen.

Få flere tips hos Andel Energi.

Betyder standby-forbrug virkelig noget?

Ja, mere end de fleste tror. Fjernsyn, spillekonsoller, opladere og køkkenmaskiner trækker strøm, selv når de ikke bruges. Sluk helt på kontakten, eller saml apparaterne på en tænd/sluk-strømskinne, så klarer du det med ét tryk.

Kan det betale sig at vaske på bestemte tidspunkter?

Har du en elaftale med timepriser, er strømmen typisk billigst om natten og midt på dagen og dyrest sidst på eftermiddagen. Så kan det betale sig at sætte vaskemaskinen eller opvaskeren i gang uden for spidsbelastningen. Mange elselskabers apps kan vise dig timepriserne. At oplade bilen eller lade opvaskemaskinen køre om natten kan ofte være en billig løsning.

Bruger jeg mere eller mindre end gennemsnittet?

Det er faktisk et rigtig godt sted at starte, for det er svært at spare på noget, man ikke kender. Følg dit forbrug af el, vand og varme løbende, fx via din forsyningsapp eller måler, og sammenlign med gennemsnittet for en husstand som din. Så kan du se, hvor der er mest at hente.

Læs mere hos Bolius.

Affald og sortering.

Det er ikke lige meget, hvor tingene ryger hen.

Hvorfor skal vi sortere affald?

Fordi dit affald er ressourcer, der kan bruges igen. Glas, metal, pap og plast kan blive til nye produkter, og madaffald bliver til biogas og gødning. Jo bedre vi sorterer, jo mindre skal brændes af, og det er godt for både klimaet og fremtidens råstoffer.

👉 Læs mere hos Vejle Kommune og på affald.dk.

Hvordan ved jeg, hvad der skal i hvilken beholder?

Kig efter piktogrammerne. Alle affaldsbeholdere og molokker er mærket med de samme nationale symboler, og mange emballager har i dag et lille piktogram trykt på pakken, der viser, hvor den hører til. Er du i tvivl, er restaffald det sikre valg, så forurener du ikke en hel container med korrekt sorteret affald

Læs mere på De danske affaldspiktogrammer.

Hvordan gør jeg med batterier og elektronik?

Batterier og småt elektronik må aldrig smides i restaffaldet. Husk også de “skjulte” batterier i fx blinkende sko, lyskæder og legetøj. Aflever dem i din nærmeste batteriindsamling eller på genbrugspladsen.

Skal emballagen være helt ren, før jeg sorterer den?

Nej, tømt og skrabet er nok. Du behøver ikke skylle med varmt vand og sæbe, for så bruger du flere ressourcer, end du sparer.

Gør min sortere overhovedet en forskel?

Ja! Hvert kilo, der sorteres rigtigt, kan genanvendes i stedet for at blive brændt. Mange kommuner offentliggør tal for, hvor meget der genanvendes, og udviklingen går den rigtige vej, netop fordi vi alle sorterer lidt bedre år for år.

Udearealer og biodiversitet.

Hjælp med at gøre en forskel for bierne og biodiversiteten.

Hvorfor får græsset og beplantningen lov til at gro vildt nogle steder?

Det er helt bevidst. Vilde blomster, højt græs og hjemmehørende planter giver mad og levesteder til bier, sommerfugle og fugle, som har trange kår i dag. Så når et hjørne af fællesarealet ser lidt “ufriseret” ud, er det altså ikke glemt, det er levested.

Hvad kan jeg selv gøre for biodiversiteten?

Mere end du måske tror, selv på en altan eller terrasse:

Plant blomster, som bier og sommerfugle kan finde nektar i, fx lavendel, timian og honningurt.

Stil en lille skål vand frem i tørre perioder, det hjælper både insekter og fugle.

Drop sprøjtemidler helt.

Må jeg fodre fugle og andre dyr på fællesarealerne?

Vi beder dig lade være med at lægge foder ud på jorden, da det desværre også tiltrækker rotter. Vil du gerne hjælpe fuglene, så brug et ophængt foderbræt eller mejsekugler på din egen altan eller terrasse, det gør god gavn uden uønskede gæster.

Indeklima, energi og affald. Gode råd til din husholdning.