Der var både solskin og godt humør over Lysholm Have i Haslev, da vi i går kunne fejre en særlig milepæl: Hus nummer 100 ud af de i alt 153 boliger er nu rejst.
Det blev markeret på pladsen med pølsevogn, kollegial stemning og et velfortjent skulderklap til de mange håndværkere, der hver dag bidrager til at gøre Lysholm Have til virkelighed.
Lysholm Have er et stort boligprojekt, der efter planen står færdigt i sommeren 2026. Allerede nu er 87 procent af boligerne udlejet, og interessen for området er fortsat stor.
Projektet certificeres med DGNB Guld og udvikles i tæt samarbejde mellem HusCompagniet, NIRAS, Tegnestuen Arken, Ingeniørfirmaet SORI, DMR – Dansk Miljørådgivning, Entreprenør Ekspressen og de mange dedikerede håndværkere på pladsen.
Vi takker alle, der bidrager til at skabe Lysholm Have – og glæder os til at byde alle beboere velkommen i løbet af 2025 og 2026.