Interessen for de kommende boliger i Kirsebærkvarteret i Ringsted har fra start været markant, og ved udlejningsstart blev alle 83 boliger i etape 1 reserveret med det samme.
Den store efterspørgsel kunne tydeligt mærkes, da vi i sidste uge inviterede potentielle lejere til to informationsmøder om projektet.
Begge arrangementer blev hurtigt udsolgt, og knap 150 mennesker mødte op for at høre mere om Kirsebærkvarterets boliger, materialer og fællesområder.
Her stod vores udlejningschef, Janne Schmidt, sammen med Head of Marketing, Peter Larsen, klar til at give et indblik i projektets rammer og svare på de mange spørgsmål, der kom i løbet af aftenerne.
Stemningen var nærværende og nysgerrig, og der kom rigtig mange gode spørgsmål fra salen.
Vi sætter stor pris på den tid og det engagement, deltagerne tog med sig, og takker for to virkelig gode aftener.
Kort fortalt om Kirsebærkvarteret
-
190 nye DGNB Guld-certificerede boliger
-
Rækkehuse, dobbelthuse, gårdhavehuse og parcelhuse på 70–125 m²
-
Moderne og indflytningsklare løsninger med gulvvarme, installerede hvidevarer og mulighed for ladestandere
-
40 minutter i bil til København
-
Forventet indflytning fra sensommeren 2026