Find bolig Kontakt & information

Til fodbold med vores fantastiske beboere

Næsten 100 gladere lejere var inviteret til fodbold med mad og drikke af os, da Kolding IF var på besøg hos OB i Odense en smuk forårsdag i marts.

Læs mere

Lørdag viste det danske forår sig fra sin allerbedste side allerede midt i marts, da vi hos Velkomn inviterede vores beboere i Kolding på en særlig oplevelse: fodbold på Nature Energy Park i Odense.

Under strålende sol og med højt humør samledes næsten 100 glade beboere til en eftermiddag fyldt med fællesskab, smil og spænding på banen. Her gæstede Kolding IF nemlig Odense Boldklub – men på tribunerne var der kun plads til gode vibrationer, uanset hvilket logo man bar på brystet.

Vores Head of Marketing, Peter Larsen, og OB’s sponsorkonsulent, Frank Bundgaard Andersen, bød på billetter, mad og drikke, og stemningen var helt i top, da bolden blev givet op. Arrangementet, som vi kalder Lejerne på lægterne, handler om meget mere end fodbold – det handler om at skabe nye minder sammen.

Hos Velkomn elsker vi at samle beboerne – ikke kun hjemme i boligområderne, men også rundt omkring i landet, hvor vi kan dele oplevelser på kryds og tværs.

Og resultatet? Et helt perfekt, diplomatisk 1-1, der kunne glæde både fynboer og koldingensere.

En kæmpe tak til alle, der tog turen og var med til at gøre dagen helt særlig. Vi glæder os allerede til næste gang, vi ses på – og udenfor – lægterne!

Øvrige nyheder