Find bolig Kontakt & information

Udlejningen er startet: 45 nye rækkehuse i Rønnede

Mandag startede vi udlejningen af vores 45 nye rækkehuse i Rønnede på Sjælland. Interessen er stor og de første boliger allerede udlejet.

Læs mere

Mandag startede vi udlejningen af vores 45 nye rækkehuse i Enghave Banke i Rønnede.

Boligerne ligger i den sydøstlige del af Rønnede med kort afstand til både skole, daginstitutioner og indkøb. Samtidig er der nem adgang til motorvejen, så både Køge og København er inden for pendlerafstand. Her får man med andre ord en hverdag, hvor det praktiske er tæt på og naturen lige udenfor døren.

Rækkehusene opføres i ét plan og varierer i størrelse fra ca. 65 til 112 m² med to til fem værelser. Boligerne er indrettet med fokus på funktionelle planløsninger og et lyst, enkelt udtryk, der gør det nemt at skabe et rart hjem. Der er gulvvarme, ventilation og hvidevarer i alle boliger.

Enghave Banke er udviklet som et samlet boligområde med mindre klynger af rækkehuse, der skaber en rolig og overskuelig ramme om hverdagen. Her er der plads til både familier, par og singler, som ønsker en moderne lejebolig i grønne omgivelser.

Ønsker du at leje en bolig?

Så kan du læse mere på vores projektside om Enghave Banke HER. Det er også her, at du finder plantegninger, priser og ledige boliger.

Du er også velkommen til at kontakte vores udlejningsafdeling på 32 42 90 10.

Øvrige nyheder