Vi har styrket byggeafdelingen med ansættelsen af Per Andersen som Senior Projektleder. Med mere end 35 års erfaring fra byggebranchen træder Per ind i en central rolle, hvor han skal være med til at sikre fremdrift, struktur og kvalitet i virksomhedens projekter.
Per får fra start ansvaret for at drive tre nye byggeprojekter på Sjælland i Gundsømagle, Faxe og Rønnede. Her bliver hans opgave at skabe overblik og sikre en solid eksekvering gennem alle faser. Fra første spadestik til de nye beboere flytter ind.
Han kommer med en omfattende baggrund fra blandt andet Guldfeldt A/S, MT Højgaard Danmark, AG Gruppen, HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S og Dansk Boligbyg. Erfaringen spænder bredt, men fællesnævneren er stærk projektledelse og evnen til at omsætte planer til færdige byggerier i høj kvalitet.
Hos os er netop den disciplin afgørende. Gode byggeprojekter kræver tydelig retning, tæt opfølgning og et stærkt samarbejde på tværs af alle involverede parter.
Et varmt velkommen til Per.