Find bolig Kontakt & information

Velkomn køber 667 huse i årets største ejendomshandel

I dag kan vi offentliggøre årets hidtil største ejendomstransaktion i Danmark med købet af 667 rækkehuse fra Birch Ejendomme. Alle er i drift og udlejet.

Læs mere
Vi har købt 667 rækkehuse af Birch Ejendomme

Markedet har været præget af afventende stemning det seneste år, men nu sker der noget.

Vi i Velkomn har netop gennemført årets hidtil største handel med boligejendomme. Med opkøbet af 667 DGNB Guld-certificerede rækkehuse styrker vi ikke bare vores portefølje – vi sender også et klart signal om, at markedet er åbent for store, seriøse handler, når vilje og værdier går hånd i hånd.

Bag transaktionen står Birch Ejendomme som sælger, og handlen er blevet til med støtte fra Mazanti-Andersen, EY, NIRAS og Heimdal Nordic som rådgivere.

”Det er en fornøjelse at kunne skrive under på årets hidtil største transaktion og dermed være isbryder i et lettere fastfrosset marked. Transaktionen beviser, at der er mulighed for stærke transaktioner, når køber og sælger arbejder målrettet og seriøst på at nå hinanden. En handel af denne størrelse kan måske være med til at sætte tandhjulene i gang, og det bliver næppe den sidste transaktion af denne type fra Velkomns side,” siger Peter Uldall Borch, CEO i Velkomn.

Boligerne er placeret i Holbæk, Viby Sjælland, Sorø og Glumsø samt i Kolding og ved Fredericia. De nye hjem er alle moderne og klar til at danne rammerne for det liv, der leves både indenfor og imellem husene.

Med købet opjusterer vi også vores egne ambitioner.

”Med handlen opjusterer vi vores forventninger til de kommende år, så vi inden for få år, og noget hurtigere end oprindelig forventet, har en portefølje på 2.000 enheder og en konkret plan for, hvornår vi runder de første 5.000,” udtaler Peter Borch.

Vi glæder os til at byde endnu flere beboere velkommen i vores boligområder – og til at fortsætte arbejdet for at gøre det nemt at flytte ind i et rart hjem.

Læs mere på Børsen.dk.

Øvrige nyheder