Vi styrker nu organisationen yderligere og byder velkommen til Mikkel Jensen, der tiltræder som ny projektleder. Han får en vigtig rolle i forhold til både budgetter, tidsplaner og kvalitet, når det kommer til vores egne byggerier.
Mikkel Jensen er oprindeligt uddannet tømrer og har senere suppleret sin håndværksmæssige baggrund med en uddannelse som bygningsingeniør. Han kommer til Velkomn fra en tilsvarende stilling hos Safe-Con og bringer således både praktisk erfaring og stærke projektlederkompetencer med sig ind i organisationen.
Mikkel er allerede i fuld gang på projekterne i Haslev, hvor de første beboere flytter ind i august, samt i Ringsted, hvor Velkomn i samarbejde med HusCompagniet netop er gået i gang med at opføre 190 nye boliger med indflytning fra 2026.
Hos Velkomn er høj kvalitet et gennemgående fokuspunkt. Veludførte projekter skaber ikke alene bedre trivsel for beboerne, men letter samtidig arbejdet i driftsorganisationen på sigt. Det er med andre ord win-win.
Velkommen til, Mikkel.